Brandidentitet
Brandidentitet, der ligner dig overalt
En brandidentitet er det visuelle system, der gør din strategi synlig alle de steder, dit brand optræder. Logo, farver, typografi, illustrationer og de materialer og skabeloner, dit team bruger hver dag.
Af Rebecca Busk, CEO & Partner
Senest opdateret: juni 2026

Med en god brandidentitet kan dit team selv få alt til at
ligne dig
. Uden en designer.
Vi designer hele systemet og ikke kun logoet. Hvert element skal fungere på en hjemmeside, i en salgspræsentation, på en messestand og i et opslag på sociale medier.
Du får det hele som retningslinjer og skabeloner, der virker i praksis, så identiteten holder, når dit team tager over.
Hvad er en brandidentitet?
En brandidentitet er hele det visuelle og sproglige system, der gør dit brand genkendeligt. Logoet er den mindste del af det. Resten er farver, typografi, illustrationer, billedstil, layoutprincipper og de materialer, der bærer det hele, fra hjemmesiden til salgspræsentationen.
En god identitet har to opgaver. Den udtrykker strategien, så folk forstår, hvem du er, uden at læse "om os"-siden. Og den holder i længden, så dit team kan lave nyt materiale, der stadig ligner dig et år senere.
Det er på den anden opgave, de fleste identiteter falder igennem. De ser flotte ud til præsentationen og falder fra hinanden i den tredje PowerPoint. Vi designer til den tredje PowerPoint.

Hvem passer det til?
Virksomheder, der bygger et brand for første gang. Virksomheder, hvor et dusin freelancere har trukket identiteten i hver sin retning. Og scaleups, hvis udtryk ikke længere passer til deres størrelse. Du kan sikkert nikke genkendende til mindst én af dem.
- 01Du har et logo og ikke ret meget andetAlt nyt materiale bliver lavet fra bunden, og intet af det ligner noget fra samme virksomhed.
- 02Identiteten bor i hovedet på én designerNår designeren er på ferie, sker der ingenting. Når designeren stopper, forsvinder brandet med.
- 03Du ligner en startup, men sælger som en stor virksomhedProduktet er vokset op. Brandet ligner stadig pitchdecket fra seed-runden.
- 04Din hjemmeside og din salgspræsentation ligner to forskellige brandsFarverne skrider, typografien skifter, og kunderne mærker det, selv når de ikke kan sætte ord på, hvad der er galt.
Lyder to af dem bekendt, viser en gennemgang af din identitet, hvad der er værd at beholde, og hvad der holder dig tilbage, før du binder dig til et helt projekt.
En skabelon eller et rigtigt system?
Skabeloner | Et rigtigt system |
|---|---|
En logofil og en farvekode, som bliver brugt af den, der nu lige har tid. | Regler for logo, farver, typografi, illustration og layout, der hænger sammen og er lavet til at blive brugt. |
Virker på hjemmesiden. Bryder sammen i præsentationen, på messestanden og i appen. | Virker på alle de flader, du faktisk bruger, og er testet på dem før overleveringen. |
Retningslinjer, som ingen læser. | Retningslinjer og skabeloner, dit team bruger uden at spørge, fordi det går hurtigere end at starte forfra. |
En identitet er kun så stærk som det svageste sted, den bliver brugt. Vi designer systemet, så det hundrede stykke, dit team laver, er lige så skarpt som det første, vi lavede.

Det får du med en brandidentitet
Et visuelt system, dit team rent faktisk kan bruge
- LogoBomærke og ordmærke, der virker i alle størrelser og farvevarianter og ved siden af dine partneres logoer.
- Visuel identitetFarver, typografi, billedstil og layoutprincipper, der hænger sammen som ét system i stedet for en bunke løse dele.
- IllustrationerEn illustrationsstil og et ikonsæt, der er lavet til dig, så du aldrig skal ty til stockbilleder, der ligner alle andres.
- BrandmaterialerDe filer, dit team bruger hver dag, som rammer til SoMe-opslag og mailsignaturer. Klar til brug.
- BrandguideKlare regler med eksempler på rigtigt og forkert, skrevet til dem, der skal bruge dem, og ikke til designere.
- SkabelonerSkabeloner til præsentationer, dokumenter og sociale medier i de værktøjer, du bruger, så det nemmeste altid er at gøre det rigtigt.

Sådan arbejder vi
Fire trin uden hokuspokus
- 01BriefVi tager udgangspunkt i strategien. Findes den ikke, kører vi først en kort positioneringssession, så identiteten har noget at udtrykke.
- 02UdforskningTo eller tre retninger, vist på rigtige flader som din forside og en salgspræsentation i stedet for på et tomt lærred.
- 03OpbygningVi designer hvert element i den valgte retning og tester det hårdt på de ting, dit team laver mest.
- 04OverleveringRetningslinjer, skabeloner og materialer plus en arbejdssession med dit team, så systemet kører uden os.
74%
hurtigere genkaldelse med kreativt billedsprog
Canva, 2025
+21%
oplever en stærkere følelsesmæssig reaktion
Canva, 2025
61%
oplever, at brandet skiller sig tydeligere ud
Canva, 2025
65%
gennemsnitlig konsistens på tværs af brandporteføljer
Ward et al., 2026
Spørgsmål
En brandidentitet er det visuelle og sproglige system, der gør et brand genkendeligt, uanset hvor folk møder det. Den omfatter logo, farver, typografi, illustrations- og billedstil, layoutprincipper, tone of voice og de retningslinjer, materialer og skabeloner, et team skal bruge for at holde det hele ensartet. Identiteten er udtrykket for brandstrategien, og strategien afgør, hvad identiteten skal sige.
Logoet er det, folk lægger mærke til først, og det, der gør mindst af arbejdet. Genkendeligheden sidder mest i alt det omkring logoet. Farver, typografi, layout, illustrationer og billeder afgør, om folk kan se, at en side er din, før de overhovedet ser logoet. Derfor designer vi hele systemet, og logoet er ét element i det.
Det hjælper meget. En identitet er et udtryk for noget, og hvis ingen har besluttet hvad, ender designgennemgangene i diskussioner om smag. Har du en strategi, tager vi udgangspunkt i den. Har du ikke, kører vi en kort positioneringssession før designarbejdet, så der er et brief at måle op imod. Se, hvordan vi arbejder med brandstrategi.
Typisk seks til ti uger fra brief til overlevering, afhængigt af hvor mange flader systemet skal dække, og om illustrationer er en del af det. Vi viser retningerne på rigtige anvendelser tidligt, så beslutningerne falder hurtigt, og de sidste uger går med at bygge systemet i stedet for at diskutere logoet.
Ja. Hvis logoet er stærkt og kendt, beholder vi det og bygger systemet op omkring det, nogle gange med en let finpudsning, så det holder i små størrelser og i dark mode. Det er sjældent en god idé at smide genkendeligheden væk for at få et nyt logo. Mener vi, at det er det i dit tilfælde, siger vi det. Skal hele brandet flytte sig, så læs om rebranding.
Logoet i alle formater, det fulde visuelle system, illustrationer og ikoner, hvis det er aftalt, en brandguide med eksempler på rigtigt og forkert, et bibliotek med færdige materialer og skabeloner til præsentationer, dokumenter og sociale medier, bygget i de værktøjer, du bruger. Plus en arbejdssession med dit team, så de kan køre det uden os.
Ja, det er hele pointen med skabelonerne og retningslinjerne. En marketingmedarbejder skal kunne lave en præsentation, et opslag eller en one-pager, der ser rigtig ud, uden at åbne et designprogram. Vi tester systemet på de ting, dit team laver mest, og retter det, der driller, før overleveringen, i stedet for at lade det være dit problem.
Ja, og det er som regel det første sted, identiteten skal bevise sit værd. Vi designer og bygger hjemmesider i Webflow, så det visuelle system bliver til et designsystem, dit team kan publicere med, i stedet for en PDF, udviklerne skal tolke. Ligger din hjemmeside et andet sted, afleverer vi en webklar version af systemet til dine udviklere. Læs mere om vores Webflow-udvikling.
Har du et projekt
eller en nød, du ikke kan knække?
eller en nød, du ikke kan knække?
Fortæl os, hvor skoen trykker.
Du får et ærligt svar, også selvom svaret ikke er os.
Du får et ærligt svar, også selvom svaret ikke er os.
Lad os tage en snak