Bliv fundet i AI-søgning og citeret i svaret
.avif)
Hvad er AEO og AI-søgning?
AEO (answer engine optimization) handler om at gøre det let for AI at finde, forstå, stole på og citere din hjemmeside. Klassisk SEO fik dig ind på siden med de blå links. AEO får dig med i det svar, der nu står over linkene, før nogen har klikket på noget. Nogle kalder det AI-søgning, andre GEO (generative engine optimization). Det dækker over det samme. Du skal være den kilde, AI vælger at citere.
Det bygger på samme fundament som SEO. Kan din hjemmeside crawles? Svarer dit indhold på de spørgsmål, folk faktisk stiller? Er det mere konkret end alternativerne, og kan dine påstande tjekkes? Har du styr på det, følger AEO med. Springer du det over, kan intet værktøj redde dig. På de sider, vi følger, ligger hjemmesider uden schema eller med dårlig crawlbarhed på 0–2% synlighed i AI-søgning. Med fundamentet på plads starter de omkring 7%.

Hvem passer det til?
- 01Dine kunder spørger ChatGPT, før de spørger digNår nogen spørger AI, hvem de skal kigge på i din branche, er det en konkurrent, der bliver nævnt. Det skulle gerne være dig.
- 02Du ligger fint på Google, men klikkene er vækFørstepladsen har mistet op til 58% af sine klik til AI Overviews. Din placering fik dig med i feltet. At blive citeret kræver noget andet.
- 03Du udgiver masser, men ingen citerer detGenerisk indhold, ofte skrevet af AI, siger alt og ingenting. AI springer det over og vælger noget, der er konkret og kan tjekkes.
- 04Du aner ikke, om du overhovedet dukker opIngen har testet de prompts, dine kunder bruger, så alle beslutninger om AI-søgning er gætværk.
Hvad er forskellen på SEO og AEO?
Klassisk SEO | AEO |
|---|---|
Går efter en placering på en side med links. | Går efter at blive citeret i selve svaret. |
Tænker i søgeord som "bedste stige". | Tænker i hele prompts som "hvilken stige passer til et loft på 3,2 meter og en trappe". |
Måler placeringer, sessioner og klik. | Måler, hvor ofte du bliver citeret, og din share of voice på de prompts, dine kunder bruger. |
.avif)
Det får du med AEO
Fem lag i den rækkefølge, der virker
- AEO-audit og nulpunktsmålingHvor du står i dag på 30 til 40 prompts, som dine kunder bruger i ChatGPT, Claude, Perplexity og Google AI Overviews. Og hvem der bliver nævnt i stedet for dig.
- Teknisk fundamentCrawlbarhed, serverrenderet indhold og JSON-LD-schema tilpasset hver sidetype. Vi tjekker det hele, så AI-crawlerne faktisk ser det.
- Prompts og huller i indholdetDe spørgsmål, dine kunder faktisk stiller, sorteret efter købsfase. Og de huller, din hjemmeside ikke svarer på endnu.
- Indhold, der bliver citeretSider, der giver svaret først og bygger på din egen ekspertise, med definitioner, tal og konkrete resultater. AI hjælper med at redigere, aldrig med at finde på.
- Autoritet og målingData om forfattere og virksomhed, som AI kan genkende, omtale andre steder og en månedlig synlighedsscore på dine vigtigste prompts.

Fire trin uden hokuspokus
- 01AuditVi tester de prompts, dine kunder faktisk bruger, i de store AI-tjenester. Så ser vi, hvor du dukker op, hvem der dukker op i stedet, og om det, der bliver sagt om dig, overhovedet passer.
- 02Byg fundamentetCrawlbarhed, serverrenderet indhold og schema kommer først. Du kan ikke blive citeret, hvis du ikke kan læses, og de fleste hjemmesider, vi gennemgår, dumper på mindst to af de fem punkter.
- 03Svar på de rigtige promptsVi samler spørgsmålene fra salgsmøder, support og Search Console. Så skriver og bygger vi de sider, der svarer på dem. Dine eksperter står for substansen. AI hjælper kun med at redigere.
- 04Mål og gentagHver måned måler vi din synlighed som en score på dine vigtigste prompts og tager fat på det næste hul på listen. Sådan gik et dansk varmepumpebrand fra 0,5% til 11,6% på 13 uger.
passer sammen?
Du får et ærligt svar, også selvom svaret ikke er os.